Works Art Fair er en kunstmesse i Aarhus, der skaber en platform for kunstnere og gallerier til at udstille og sælge deres værker direkte til private samlere, kunstforeninger og virksomheder. Med et fokus på kvalitet og tilgængelighed sigter messen mod at etablere sig som en årligt tilbagevendende begivenhed, der styrker Aarhus’ position som en markant kunstby.
Messen afholdes i Ridehuset, en historisk bygning midt i Aarhus, hvis industrielle arkitektur og naturlige lysindfald skaber en rå og stemningsfuld ramme om kunsten. Udstillingsdesignet sikrer en gallerilignende oplevelse, hvor åbne stande inviterer de besøgende til at bevæge sig frit mellem værkerne i en inspirerende og afslappet atmosfære.
Foto: Pressefoto